Testsystemer

Unikke kompetencer og bred systemforståelse


R&D har gennem en årrække opbygget unikke kompetencer og systemforståelse inden for udvikling af de meget krævende heavy duty industrielle testsystemer.

Komplette løsninger højner pålideligheden
Vi har stor viden om og erfaring med udvikling og levering af komplette og veldokumenterede turn-key løsninger. Vi betragter testsystemet som en helhed, og leverer alt lige fra design og dimensionering over projektledelse og mekanik til hydraulik og softwaresystemer. Hertil kan komme montering, justering og installation samt service. Alt i alt højner det pålideligheden og kvaliteten af de udviklede løsninger.

Opbygning af betonfundamenter
Vi har desuden særlig erfaring med opbygning af betonfundamenter og strong floors, som den bærende struktur i test-setuppet, når der er behov for overførsel af særligt store kræfter ved test af store komponenter eller systemer. Her tager vi også det fulde ansvar for både design og etableringen herunder pilotering, udgravning og støbning.

Kundetilpassede løsninger
Vores styrke ligger inden for de komplette og kundetilpassede løsninger til primært vind-, fly- og olie & gasindustrien. Vores medarbejdere har kompetence og erfaring til at tage udgangspunkt i kundens situation hver gang, og kan agere sparringspartner på et meget tidligt stadie i kundernes projekter, hvilket er en vigtig parameter i valget af det rette grundlæggende testprincip.

Alle industrier – specialister på vind
R&D har udviklet og leveret heavy duty testsystemer til en lang række store og internationalt anerkendte virksomheder. Vi har specialkompetence inden for vindindustrien og er blandt verdens førende inden for udvikling og levering af testsystemer til netop denne branche.

Hos R&D har vi eksempelvis løst følgende opgaver for vores kunder:

Test af systemer:
  • Testbænk til naceller
  • Testbænk til vindmølledrivtog

Test af komponenter
  • Testbænk til vindmøllegearkasser
  • Testbænk til vindmøllegeneratorer
  • Testbænk til vindmølle-jackets
  • Testbænk til flymotorer
  • Testbænk til olierør
  • Testbænk til lejer

Testudstyr til udviklingstest
  • Rain Erosion Testere til vindmølleindustrien
  • Friktions- og materialetestere

Testudstyr til produktion
  • End-of-line-Generatortestbænk