Om R&D

Passion for Engineering


R&D er blandt landets mest fremtrædende rådgivende og udførende ingeniørvirksomheder. Rødderne blev sat i 2005 i Hinnerup.

R&D står for Research & Development, og vi er en udførende og rådgivende ingeniørvirksomhed med særlig ekspertise inden for systemløsninger til industrien. I alle løsninger sikrer vi et tæt samspil mellem vores forskellige kompetenceområder. Vi servicerer en lang række større kunder, hvoraf flere er med til at sætte dagsordenen i både dansk og international industri. Det sker med baggrund i vores passion for ingeniørarbejde og udfordrende opgaver.

Høje ambitioner

R&D har store ambitioner for fremtiden, og vi arbejder kontinuerligt både på videreudvikling af medarbejdere og forretning samt af samarbejdet med nuværende og potentielle kunder. I den proces er det et vigtigt element, at ejerne er en del af dagligdagen både som igangsættere internt og eksternt og i det daglige samarbejde med kunder og medarbejdere.

150 kompetente medarbejdere
R&D’s vigtigste ressource er vores medarbejderstab, som består af godt 150 ingeniører.

Medarbejderne arbejder med stor kompetence både selvstændigt og som et stærkt team. R&D har flere specialister ansat, som altid kan supplere med deres tekniske indsigt i selv ret specifikke områder. Vi arbejder dagligt målrettet på at hjælpe kunderne med at føre deres idéer og planer ud i livet.

R&D er ISO 9001certificeret samt certificeret og prækvalificeret i Achilles JQS.

Fortsat vækst
Hos R&D har vi høje ambitioner og i det foregående år har vi styrket konkurrencekraften og vækstpotentialet yderligere. Vi har bl.a. åbnet to nye kontorer (Aalborg og Lindø Industripark) og styrket ledelsen med tre nye ledere.

Ejerforhold
R&D består af de tre datterselskaber R&D Test Systems A/S, R&D Tools & Structures A/S og R&D Engineering A/S. Alle tre er ejet af R&D Holdning A/S.