Axel Manøe Jepsen er ny mand i spidsen for R&D

Axel Manøe Jepsen er ny direktør i ingeniørvirksomheden R&D. Han overtager positionen fra de to ejere, Morten Storm Pedersen og Carsten Vejby Møller, som i stedet vil koncentrere sig om andre områder i virksomheden.


R&D’s position skal styrkes yderligere, og den opgave er lagt i hænderne på en kyndig kender af virksomheden. Axel Manøe Jepsen har siddet i bestyrelsen de sidste 5 år, og overtager nu positionen som direktør fra de to ejere, Morten Storm Pedersen og Carsten Vejby Møller, som har delt ansvaret indtil nu. De to ejere vil forblive en aktiv del af virksomheden, men vil fremadrettet koncentrere sig om salg, strategiarbejde og sparring.

Indgående kendskab til virksomheden
Ingeniørvirksomheden har de seneste år oplevet en massiv vækst, hvor antallet af medarbejdere er steget fra 75 til 150. Den organisatoriske ændring er derfor en naturlig del af denne udvikling, hvor det har været vigtig for de to ejere at finde en kandidat med de rette kompetencer. Axel Manøe’s indgående kendskab til virksomheden og branchen generelt, har været en afgørende faktor i denne beslutning. ”Vi har gennem de seneste 5 år haft et godt samarbejde med Axel, hvor han fra sidelinjen har bidraget til R&D’s udvikling. Derfor er det med vores fulde opbakning, at vi overlader roret til ham,” siger R&D’s ene ejer Morten Storm Pedersen.
Engineering giver mening, når det giver værdi for kunden
Axel Manøe ser et stort potentiale i ingeniørvirksomheden, og vurderer at der venter en spændende fremtid. ”R&D er en unik virksomhed, da den består af en bred vifte af specialiserede kompetencer. Jeg ser frem til at videreudvikle virksomheden, da jeg mener, at vækstpotentialet er større end produktionsvirksomhed grundet den fleksibilitet vi har med 150 ingeniører,” siger Axel Manøe og fortsætter ”R&D skal i højere grad være et kompetence- og udviklingshus, som kan tilbyde specialistviden inden for næsten alle ingeniørdiscipliner. Vi vil på den måde sikre, at vi også fremadrettet skaber værdi for kunden, da det er grundlaget for vores forretning.”

International succes
R&D har ambitioner om at udvide både nationalt og internationalt. På nuværende tidspunkt har virksomheden afdelinger i Danmark og Prag, men åbner i nærmeste fremtid også en afdeling i Tyskland. ”Der er et stort nationalt og internationalt potentiale i virksomheden, som endnu ikke er indfriet. Vores brede vifte af specialiserede kompetencer skal være med til at konsolidere os på nye markeder,” siger Axel Manøe.