Xtreme- og hyggeløb

Flere af R&D’s medarbejdere bruger fritiden på løb og deltager sammen med kollegerne i forskellige motionsløb.

Xtreme mandehørm
R&D har gennem flere år deltaget i Xtreme mandehørmsløbet, som er løbet for den rigtige mand med masser af fedt terræn samt sjove og trælse forhindringer på ”vejen”. I 2015 deltog R&D med seks hold og også i år er flere hold tilmeldt.
DHL
Den årlige DHL stafet har også deltagelse af R&D. I 2015 deltog vi med fire hold, og vi stiller med både et Turbo-hold og flere Mix-hold. Arrangementet er også en hyggelig aften for vores medarbejdere og deres familie. R&D opstiller et par pavilloner i Mindeparken, hvor vi mødes før og efter løbet. Her laves grillmad og serveres drikkevarer til både løbere og ikke-løbere.