Simon Roulund maskiningeniør

Maskiningeniør Simon Roulund er en del af R&D’s team, som primært arbejder med produktudvikling. Simon blev færdiguddannet på DTU sidste sommer, og sætter nu stor pris på at kunne anvende sin teoretiske ballast i praksis

Simon arbejder lige nu på et spændende udviklingsprojekt for Siemens Wind Power. Her arbejder han tæt sammen med Lars, som blev færdig som ingeniør for godt et år siden, Camilla, som er under uddannelse og studentermedhjælper hos R&D samt Hans, som er mere rutineret.

Værdifuldt samarbejde

”Lars og jeg har primært arbejdet sammen på hele beregningsdelen, ” siger Simon. ”Lars har godt et halvt års mere erfaring end mig, mens jeg har en mere tung teoretisk ballast i kraft af min kandidatuddannelse fra DTU. Tilsammen giver det et rigtig godt mix, og vi har et værdifuldt og udviklende samarbejde, hvor vi altid kan trække på kollegerne, hvis der er noget, vi er i tvivl om.”

Metode og teori omsættes til praksis

Simon har gennem hele sin uddannelse fået opbygget en god teoretisk ballast, herunder tilegnet sig et solidt metodeapparat. Han har dog ofte savnet flere eksempler fra det virkelige liv, som kunne knytte teori og praksis tættere sammen.

”Derfor er det meget motiverende for mig at være kommet til R&D, hvor jeg arbejder med mange forskellige opgaver og dermed får opbygget min praktiske erfaring,” siger Simon. ”Samtidig har jeg også fået set i praksis, hvordan mit metodeapparat fra uddannelsen er en vigtig parameter, når jeg skal sætte mig ind i nye områder her hos R&D.”

God arbejdsplads
Både det faglige og sociale miljø hos R&D er med til at gøre Simons arbejdsdage motiverende, udfordrende og sjove. ”Jeg er rigtig glad for at være en del af huset hos R&D. Det er dejligt at have så mange kolleger at sparre med - også når man er nyuddannet. Samtidig har vi også mange fælles arrangementer. Vi har således lige været til en kanon 11 års fødselsdagsfest for R&D på Sophiendal Slot.”

Cykler nu på arbejde
Flere af R&D’s medarbejdere mødes således også uden for arbejdstiden og cykler eller løber sammen. Simon er med på cykelholdet og cykler på arbejde sammen med et par kolleger. ”Vi er også gået i træning til Grejsdal løbet her om en måneds tid,” siger Simon. ”Vi er seks kolleger, som skal køre det. De fleste af os har valgt ruten på 140 km og en enkelt er lidt sejere og skal køre 220 km.

For mig er et godt socialt fællesskab også en vigtig del af dagligdagen, så derfor er R&D en rigtig god arbejdsplads både på det faglige og det personlige plan.”