R&D søger en resultatorienteret og teknisk Key Account Manager

Er du stærk på salg af tekniske løsninger? Har du en evnen til at skabe stærke og langvarige kunderelationer samt lave salgsfremmende aktiviteter? Så har vi en spændende og udfordrende stilling i en innovativ og dynamisk virksomhed.


R&D søger en erfaren Key Account Manager, som skal arbejde med vedligeholdende og relationsopbyggende salg til kunder inden for industrien. Du vil du få ansvaret for salgsprocessen, herunder dialogen med både eksisterende og potentielle kunder samt bidrage til salgs- og forretningsudvikling.

R&D er en udførende og rådgivende ingeniørvirksomhed med fokus på industrien. Vi arbejder målrettet med at hjælpe vores kunder med at føre deres idéer og planer ud i livet. Vores ingeniører drives netop af arbejdet med at udvikle innovative løsninger i tæt samarbejde med både vores kunder og kolleger. Målet er løsninger, som styrker kundens forretning.

Skab værdi for kunden gennem nye løsninger

    Som Key Account Manager vil du indgå i et salgsteam, hvor fokus er på salg af konsulenter og tekniske løsninger til industrien. Du vil primært beskæftige dig med følgende opgaver:
    • Salg og forretningsudvikling
    • Deltage i salgsprocessen fra første kontakt med kunde til ordre
    • Identificere og opbygge relationer med nye kunder
    • Udarbejdelse af tilbud og præsentationer
    • Opdatering af CRM-system
    • Udarbejdelse og opdatering af prislister
Vi forventer at du:
  • Har minimum 2 års erfaring med salg af tekniske løsninger til industrien
  • Har en teknisk baggrund og teknisk knowhow
  • Besidder godt købmandskab med evnen til at skabe resultater bygget på gode kunderelationer
  • Er en stærk kommunikator med en klar og effektiv formidling af værdi for kunden
  • Er selvstændig og selvkørende med gode planlægningsegenskaber
  • Er positiv, udadvendt og salgsorienteret
  • Er vant til at bruge CRM-systemer

Sidst men ikke mindst har du masser af god energi og humør, som smitter af på dine kolleger og kunder.

Bliv en del af vores team
R&D har stor fokus på medarbejdernes faglige udvikling. Vi kan tilbyde dig en plads i vores team, hvor du får mulighed for at arbejde med salg af konsulenter, opgaver og fastpris projekter. Du bliver ligeledes en del af et team, hvor der er stor fokus på det sociale fællesskab.

Løn tilbydes efter kvalifikationer.

Ansøgning
Send din ansøgning inklusiv CV til mae@rdas.dk senest d. 25.10.2017, vi afholder løbende samtaler. Tiltrædelse snarest muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Andersen på +45 2084 2758 eller tha@rdas.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.