R&D søger ingeniørpraktikanter

Hos R&D ansætter vi to gange om året studerende i praktik. Vi har høje forventninger til vores praktikanter, men forventer også at vores praktikanter stiller høje krav til os.

Til efteråret 2018 søger vi praktikanter inden for følgende områder:

  • Mekanik
  • Maskinmester
  • Integrated Design
  • Stærkstrøm
  • Automation
  • Software


Vi er interesserede i at høre fra fagligt kompetente studerende, der har mod på en spændende og seriøs praktikplads.
Send dit CV og din ansøgning til mae@rdas.dk.



Udnyt dine kompetencer
Som praktikant hos R&D bliver man integreret på lige fod med en fastansat. Arbejdsopgaverne varierer fra projekt til projekt, men mængden af ansvar og taletid vil altid være på niveau med resten af vores fastansatte. Her vægtes alle input lige højt, uanset om man er praktikant, nyuddannet eller meget erfaren. I løbet af praktikopholdet vil du derfor opleve at kunne udnytte og udfordre alle dine kompetencer.

Vi arbejder hver dag på at skabe succes i R&D både på tværs af virksomheden og på det personlige plan. Udover at få en værdifuld erfaring med rigtige arbejdsopgaver i en professionel sammenhæng, kan du forvente at udvikle dig både personligt og professionelt.

Ved at arbejde på konkrete projekter og have kontakt med kunder og leverandører får du en værdifuld erfaring og et netværk, du kan få glæde af senere i din karriere. Samtidig er vi stolte af at have en rummelig arbejdsplads med god stemning og medarbejdertrivsel i fokus.